lørdag den 22. september 2012

Læs noget lødigt

Kan I huske bibliotekernes kampagner dengang for længe siden, da man mente, bibliotekerne havde et kulturelt sigte og ikke bare skulle være serviceorganer for enhver smag. "Læs noget lødigt" hed sådan en kampagne. Man talte uden at kny om bibliotekernes "folkeopdragende virkning" om at "højne", om at "få folk op på et højere niveau". Hvis nogen spurgte efter Morten Korch, fik de at vide: "Den slags bøger har vi ikke. Men prøv Sigurd Elkjær". Der var ikke krimier, ikke Jan-bøger eller Tarzan-bøger ("Læs Lisa Tetztner", sagde de, "Børnene i Nr. 67. De er meget bedre" (og det var de jo også)). Hvis man havde spurgt efter den tids bloddryppende og hårdkogte bøger, som Mickey Spillane, havde bibliotekaren fået samme udtryk i ansigtet som en ekspedient i Perchs Thehandel, der bliver spurgt om posete. I dag havde der rejst sig et ramaskrig, hvis man sagde "Læs hellere noget lødigt". Af en eller anden grund anses det i dag for indlysende, at enhver smag er lige god - uanset hvor dårlig den er - at ingen skal komme og sige noget andet, at det er udemokratisk og formynderisk at mene, at Dostojevskijs bøger er bedre end Camilla Läckbergs. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det er helt i orden at sige, at en bestemt slags ost eller chokolade er bedre end andre. Det er ikke formynderisk. Men man må ikke mere sige det om kunst og litteratur. Men det skal vi ikke finde os i. Ligesom Galilei sagde Eppur si muove - Den bevæger sig alligevel, må vi blive ved med at holde fast i, at der er noget, der hedder litterær kvalitet - at noget er bedre end noget andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar